For mange af de globale har selve rejsen været uforglemmelig, og flere ønsker at komme derned igen. Dog ikke som ”familie-ferie”, men med en organisation eller andet projekt, som gør at man bliver klogere på landet og konflikten, så vi kan få brugt den viden vi allerede har fra et års undervisning.
lørdag den 23. juni 2012
For mange af de globale har selve rejsen været uforglemmelig, og flere ønsker at komme derned igen. Dog ikke som ”familie-ferie”, men med en organisation eller andet projekt, som gør at man bliver klogere på landet og konflikten, så vi kan få brugt den viden vi allerede har fra et års undervisning.
onsdag den 25. april 2012
Onsdag d. 25 April
mandag den 23. april 2012
Lørdag d. 21. april 2012
onsdag den 18. april 2012
Onsdag d. 18.april 2012
onsdag den 11. april 2012
Dagens kommentar..
Solvej! Hvor er vi i projektet:
"Vi er i formidlingsprocessen, hvor vi laver andagter her til skolen, som vi i øvrigt skal bruge hele næste uges andagter til. Udover mit område med andagterne arbejdes der med PR- arbejde, artikler og oplæg m.m."
Michelle! Hvad laver du Michelle?:
"Rebecca og jeg sidder og skriver oplæg, med en stor gruppe fra holdet. Oplægget er et værktøj, vi skal bruge når vi skal ud og holde foredrag for en masse mennesker."
Kirstine! Hvor høj er arbejdsmoralen?:
”Vi er faktisk seriøse". Der er rigeligt at tage fat i, så arbejdet er fordelt ud i mange gruppe, med henhold til de enkelte dage. Ingen kommentar følger, vi tolker det som en høj og dedikeret arbejdsmoral.
Katrine! Er man mere opsat med indsamling efter turen?:
"Nej, jeg tror, at vi er lige dedikerede med hensyn til indsamlingen. Dog føler jeg med min nyindsamlede viden, at jeg lettere kan arbejde, på grund af min nye viden og indtryk."
Lasse! Hvad sidder du og laver?:
"Jeg sidder og reflekterer over den film vi skal producere til en konkurrence, som bliver afholdt igennem Spar Bank, som udlover en præmie på 10.000 kr. for den bedste film/ projekt. Lige nu er vi desværre uden arbejde, da vi ikke har noget billedmateriale at arbejde med, dog arbejder vi med lyd materialet til filmen."
Jonas M! Hvor høj er din personlige motivation?:
"Ikke særlig høj, mest pga. mængden af arbejde (Jonas sidder også med filmproduktionen). Vi vidste dog godt på forhånd, at vi på dette tidspunkt måtte have tålmodighed med arbejdet. Men vi glæder os til, at se resultatet og mest af alt, mod vi vinder konkurrencen?"
Jonas Bengtson! Hvad går du rundt og foretager dig:
"Jeg arbejder på en rejsedagbog til Politikken, som skal indgå i deres rejsetillæg, som udkommer på en given tirsdag. Jeg prøver at skrive den med fokus på det sociale, og et let lag fagligt, som forhåbentlig er beskrivende nok for vores tur. Dog er det kun et udkast til videre arbejde."
Generelt:
Vi må konstatere, at dagens arbejde har været meget konfust, men på trods af en halv stresset adfærd fra nogle, er alle dedikerede og er generelt opsat på at afslutte dette års Global, med et brag af en indsamling og formidling.
Skrevet af
Camilla Helms og Jeppe Suusgaard
tirsdag den 10. april 2012
Indlæg i Kristeligt Dagblad
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/457760:Kirke---tro--Unge-planter-haab?article_page=2
onsdag den 21. marts 2012
Onsdag - På tur til Hebron
Den store blender
mandag den 19. marts 2012
D. 19. Marts 2012: Hej med jer, kære læsere!
søndag den 18. marts 2012
Dag nummer 3 i Det hellige Land
Dag nummer 2 i Det hellige Land
I dag startede vi ud med at spise morgenmad på hotellet. Derefter tog vi ud på den lutherske skole i Beit Sahour hvor eleverne lige havde fået frikvarter og modtog os store smil. Vi blev samlet i en fælles sal sammen med vores palæstinensiske venner hvor vi på skift skulle fremvise noget fra vores land og kultur. Derefter blev vi delt op i to grupper hvor vi hver især blev vist rundt på skolen. Et af holdene var endda så heldige at børnene i den lutherske børnehave, som ligger det samme sted som skolen, sang arabiske børnesange for holdet.
På skolen var der nogle såkaldte ”workshops”, hvori man kunne lave en masse fine ting. Vi fik også mulighed for at købe nogle af de hjemmelavede souvenirs. Til slut kunne man vælge mellem at spille en volley eller fodboldkamp mod eleverne fra Palæstina. Her brillerede NNE selvfølgelig i begge spil!
Efter turen i grotten (da Kristus blev født havde man ikke stalde, men dyrene overnattede i grotter sammen med deres hyrder), blev vi kørt tilbage til hotellet for at pakke de sidste ting, så vi kunne være klar til at blive hentet af vores værtfamilie. Der var selvfølgelig forskel på hvor imødekommende de forskellige værter var, og ikke mindst på deres tale af engelsk. Men alle var generelt positive, da vi alle sammen mødtes senere på aftenen og hyggede os med sang, dans og pizza.
fredag den 16. marts 2012
Fredag: 1. dag i Palæstina
Vi har mødt alle vores ”Palæstinensiske venner”, som vi skal tilbringe en del af tiden sammen med her i Palæstina, og som vi får rig mulighed for at lære at kende. For at komme ind under huden på hinanden, har vi haft nogle danske lege med som ”icebreakers”.
Sammen med vores nye venner har vi været på rundtur i Betlehem og nogle nærlæggende småbyer, hvor vi har set den overvældene mur, som adskiller Palæstina og Israel. Overalt omkring Betlehem er der bosættelser og bosætter veje, som gør de umuligt for de palæstinensiske borgere at bevæge sig frit, hvorhen de har lyst. Issa (en af de besøgende, vi havde på NNE) fortalte i dag om, hvordan han ikke havde mulighed for at rejse til Jerusalem, som kun ligger er 9 km herfra. Men en by som København, mange tusinde kilometer herfra, er ikke noget problem.
Nu er vi trætte efter en spændende og underholdende dag. Og vi glæder os til en god nattesøvn.
onsdag den 14. marts 2012
Tomorrow - Palestine here we come...!
Kære læsere
I dag har sommerfuglene for alvor givet sig til kende i maverne, for i morgen er dagen endelig kommet. Vi har fået lagt sidste hånd på vores præsentationer omkring Danmark og vores kultur, så nu er vi klar til at fortælle om, hvor et vidunderligt land vi befinder os i.
Vi fik de sidste detaljer omkring turen og hvad vi kunne forvente i diverse lufthavne, samt i Palæstina. Til sidst i timen fik vi udleveret arbejdshandsker til dagen, hvor vi skal plante oliventræer. I sammenhæng med dette, fik vi vendt og drejet situationen, omkring de nordmænd der, ligesom os var der, i en god sags tjeneste – dette kan læses mere om på dette link: http://www.tv2.no/nyheter/utenriks/her-blir-norske-elever-skjelt-ut-som-nazister-paa-vestbredden-3727428.html.
Nu er kufferterne pakket, og spændingen er høj hos alle firetyve elever samt de tre lærer. Så nu er vi alle klar til en oplevelsesrig og forventningsfuld rejse.
Skrevet af Camilla Smedsgaard og Sara Damgaard.
torsdag den 8. marts 2012
KUN 1 UGE - Palæstina her kommer vi!
Kære bloglæsere
Idag har vi:
- Lært om hvordan vi skal filme i Palæstina.
- Forberedt kulturaften i Palæstina, her kommer det til at handle om alt fra Dronning Margrethe til lakridser.
- Lavet præsentationer om NNE og Danmark.
- Planlagt icebreakers lege og sprøgsmål, så vi hurtigt kan komme i snak med alle palæstinenserne.
- Fundet aviser som vi kan skrive artikler til når vi kommer hjem.
- Forberedt ting i forbindelse med støttedag og indsamling.
Snart skal vi:
- Pakke sommertøj + solcreme, for vejret er skønt i Palæstina.
- Veksle penge.
- Sige farvel Nissum og hej Palæstina.
Fordi så skal vi:
- Rejse med tog til København.
- Blive gennemtjekket af masse vagter i diverse lufthavne.
- Flyve til Palæstina.
I Palæstina skal vi nemlig:
- Have det super sjovt, lærer en masse og få en oplevelse for livet.
Der er ikke så meget mere at sige end: VI GLÆDER OS!!! Nu er der kun en uge!!
Skrevet af: Thea Rønn og Camilla Helms
onsdag den 29. februar 2012
2 uger igen...
I dag startede vi fra hvor vi sidst slap, med at fortælle om
hvad vi havde fundet ud af om hinanden. Der blev vekslet historier, delt minder
og stunder. Herefter informerede Solvej om proceduren for pakningen. Der blev
nøje gennemgået til mindste detalje om hvordan og således kufferten skulle
pakkes, til både ind - og udturen.
Som vi sad der i rundkredsen, og fik tilgivet alt den information,
spredte der sig en følelse af spænding og glæde, og det gik hurtigt op for os
at rejsen er lige om hjørnet.
VI SIDDER JO ALLE I PALÆSTINA OM UNDER 3 UGER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Efter mad var vi alle klar til et lille hyggeligt løb, inde i
salen. Løbet bestod af seks poster, hvor der på de enkelte poster var der en
del læsestof om Israel og Palæstina. Vi blev sat mere ind i de emner vi
allerede vidste en del om. Dagens højdepunkt var dog den dejlige lille
fremlæggelse, som Solvej havde forberedt til os, om det Palæstinensiske
madkultur.
Palæstina lagde for mere ind et halvt år siden fjernt og
ukendt, langt ude i den store verdenshorisont. Som vi har arbejdet med emnet
har denne horisont bevæget sig nærmere og blevet en realitet. Vi har alle
arbejdet hårdt og meget med dette emne, og vi har alle tilegnet os stor viden
om Palæstina, men vil den viden stemme overens med det Palæstina vi vil stå
ansigt til ansigt med. Måske vil vi møde Palæstina som det land vi havde læst
om i bøgerne, men måske hvis vi er heldige, et helt nyt og fantastisk land
under den arabiske sol.
Skrevet af Jonas MM og Charlotte Knudsen.
onsdag den 22. februar 2012
Mandag d. 20-2-2012
Derefter blev vi delt ind i grupper a 4-5 personer. Det gik ud på, at vi skulle præsentere os selv, for de andre der var i gruppen. Vi skulle lære mere om hinanden, da vi om 22 dage, sidder i en flyver på vej til Palæstina. Derfor er det vigtigt, at vi kender hinanden og tør at åbne op for hinanden, og det var dette, denne opgave gik ud på. Det foregik ved at vi alle havde forberedt 5-10 minutter om os selv, helst noget lidt dybere end hvilke valgfag man havde. Der blev lyttet til hinanden med stor interesse, samtidig var der en hyggelig stemning, med stearinlys og slikkepinde :)
Til sidst havde vi endnu en lille leg, som gik ud på, at man skulle finde ud af, hvor meget man egentlig ved, om konflikten, personerne og landet. Vidste man så noget, som de andre ikke kunne huske, skulle man formidle sin viden til de andre i gruppen.
onsdag den 8. februar 2012
Blog indlæg d. 8/2 2012
onsdag den 25. januar 2012
Nu er vi der i vores Global forløb, hvor Palæstina står som det nye undervisningsemne. Undervisningen beskæftigede sig i dag primært med nyttig baggrundsviden om Palæstina, og nødvendige facts for vores forståelse af konflikten. Af sympati for bloglæserene, vil vi ikke gå i dybden med helt specifikke facts. I dag fik vi tilsendt et ark, med spørgsmål om landet Palæstina, og dets historie, svarene skulle vi finde på hjemmesider på nettet. Yderligere skulle vi på klassen besvare nogle spørgsmål, i forlængelse af en film vi så i sidste uge.
Den helt store øjenåbner, for os skrivere personligt var, at se grænseforflytningerne til Vestbredden. Kort sagt har israelerne på et ulovligt grundlag erobret palæstinensisk land, og bygget foran israelernes græner, hvilket forstørre deres eget land. Dette må sige sig at være en forfærdelig krænkelse af menneskerettigheder, da dette bliver gjort med vold og demonstration. Senere i undervisningsforløbet skulle vi se nogle youtube klip, der primært omhandlede krænkelser af en palæstinensisk dame, ved grænseovergangen. Her så man den palæstinensiske kvinde blive svinet til af en ortokost jødisk kvinde, som op til flere gange kaldte hende "schmula" hvilket på dansk betyder luder, hvor efter hun begyndte at spytte på den palæstinensiske dame. Dette blev overvåget af en israelsk soldat, som stod og så passivt til, da han netop ikke har rettigheder til at gå ind og stoppe sådanne småkonflikter, da han ikke er i stand til at påføre ortokokse jøder nogen form for skade, udfra givende omstændigheder.
Dette var bare lidt af den forfærdelige krænkelse, som vi prøver at begynde at forstå palæstinenserne dagligt bliver udsat for. Konfliktens uløselighed begynder for os alle sammen at virke svære og svære. Et spørgsmål på klassen lød "Det jeg tænker om konflikten er..." og de mest hyppige svar var "Den her konflikt er uløselig" og modsat "En problematisk konflikt, men dog stadig inspirerende at se mennesker, der tror så meget på deres sag."
Som en afslutning af dette blogindlæg vil vi lige minde jer læsere om at Januar ligger på sit sidste og der nu kun er 50 dage til afrejse og med det vil vi gerne sige tak fordi i vil læse med og vi håber i vil følge de kommende blogindslag også.
Med venlige hilsner Jeppe Suusgaard og Rebecca Green.(:
søndag den 22. januar 2012
Kære trofaste læsere
I dag startede vi ud med at sidde i en rundkreds hvor hver indsamlingsgruppe præsenterede deres forslag til indsamlingen. Så vi derved alle blev introduceret i hvor langt vi er. Hver gruppe havde tidligere på året fået til lektie at lave en projektpil, der viser i hvilken rækkefølge projektet skal foregå. Der var mange idéer til hvordan vi skal få samlet penge ind og vi brugte en del tid på at diskutere om og opponere på hinandens idéer, så vi til sidst vil få et resultat vi alle kan være yderst tilfredse med.
Som en lille breaker på vores flittige arbejde, havde vi i starten af anden time en samarbejdsøvelse der gik ud på at vi hver især fik et nummer vi skulle holde hemmeligt for de andre. Derefter fik vi alle bind for øjnene og skulle uden nogen form for kontakt med de andre stille os i nummereret rækkefølge, sådan at personen med nummer 1 stod forrest og personen med nummer 24 stod til sidst. Dette lykkede….næsten for os. ;) Dette var en meget god samarbejdsøvelse, da den fik meget godt frem hvad der er vigtigt i forhold til hinanden på et hold som vores, nemlig at have tillid, give plads og tro på hinanden.
Den sidste tid brugte vi igen i vores indsamlingsgrupper hvor vi skulle arbejde videre på vores projekter. Nogle brugte tid sammen med Solvej på at få fastlagt nogle datoer til vores arrangementer, mens andre forsøgte at få lavet noget reklame.
Til sidst fik vi hver et stykke papir hvorpå vi skulle skrive vores nuværende tanker om det at være Global Teenager, nogle af svarene lyder som nedstående: ”3 måneder! Det er ikke længe. Global er fortsat med gåpåmod og er fortsat inspireret, det er super fedt!” ”Jeg tænker på hvordan det næste forløb skal foregå. Vi er alle blevet lidt klogere på hvad de forskellige grupper skal lave og hvordan fremtidens kalender ser ud.” ”Jeg tænker stadig på hvordan vi nogensinde skal få samlet så mange penge ind” ”Neeej, hvor er det fedt at være GT’er!”
Det har alt i alt været en meget afslappende, men dejlig dag. S
Skrevet af: Thea Rønn & Rebecca Green. J
torsdag den 19. januar 2012
Onsdag d. 18. januar 2012
Onsdag den 18. januar, 2012
Kære læsere…
I dag har vi blevet belært med det yderste kontroversiel emne, besætter eller bosætter. Lige siden at Israel udråbte sig selv til en selvstændig stat tilbage i 1948, har nogle af de ekstreme ortodokse jøder ment, at de har en guddommelig ret til de Palæstinensiske områder. Da de ekstreme ortodokse jøder har sådan en holdning, forligger det sig også naturligt at der opstår negative konfrontationer mellem jøder og Palæstinenser dagligt. Vi fik set en film i dag som handlede om dette emne, den hed ”besætter eller bosætter”. I filmen blev der sat fokus på Israelernes syn på de bosættelser, der skyder frem overalt på den forkerte side af den Israelske og Palæstinensiske grænse. Vi så hvordan bosættelserne blev strategisk placeret på en høj så de kunne bygge mellem højene, og på den måde ”grave” sig dybere ind på det Palæstinensiske territorium. Under filmen kunne vi nyde den forfriskende smag af myntelemonade, som Solvej selv havde lavet og medbragt hjemmefra. Myntelemonaden var med til, først og fremmes at holde os vågne, da der ikke var sparet på sukkeret, men nok også for at minde os om hvilke spændende indtryk og oplevelser der ligger og venter på os i Palæstina.
Som sagt mener de ekstreme ortodokse at de har ret til de Palæstinensiske områder, da de påstår at det står i toraen at de har ret til disse områder. De kalder sig selv for bosætter. En bosætter, er en person der vælger at slå sig ned på et stykke jord, som den pågældende person er blevet givet, eller som personen har tilegnet sig på retfærdigvis. De ortodokse jøder der har slået sig ned på Palæstinensiske områder ser ikke dem selv som besættere, men som bosætter på de områder, de mener, der har været deres i tusinde år. Det er næsten umuligt at løse en konflikt som denne, når de lader tro spille en så massiv rolle i det politiske spil.
Vi er alle begyndt at undre os over, hvorfor det er at Israel isolerer og undertrykker det Palæstinensiske befolkning, når de selv under anden verdenskrig oplevede det selv samme på egne kroppe og sjæle. Det er meget ironisk taget i betragtning, at vi siden anden verdenskrigs slutning er gået meget op i at understreje jødernes forfærdelige forhold under krigen, men på ingen måde har formået at løse et problem der har været verdens knudepunkt i mere end fire årtier.
torsdag den 5. januar 2012
Derudover så vi også en film om nogle unge studerende i Israel, om hvordan deres samfund er bygget op, og at det faktisk ikke kun er palæstinenserne, som lider under denne konflikt. For nogle år siden var det meget udbredt blandt palæstinensere at bruge selvmordsbomber på svært befolkede steder, som busser eller indkøbsmarkeder. Mange Israelere følte sig meget utrygge ved at befærde sig i meget befolkede områder, da de ikke kunne vide om en af de mange folk gik rundt med en bombe på kroppen. Det skabte en stor mistillid blandt folk på gaden. Nu er Israel heldigvis ikke så meget ramt af terror længere.
Til slut i timen blev vi delt ind i tre forskellige grupper, og hver gruppe fik uddelt en artikel som de skulle læse grundigt. Derefter blev vi delt op i endnu mindre grupper, med en fra hver af de tre foregående, så alle de nye grupper hver i sær havde læst en af de tre forskellige artikler. Så skulle vi kort fortælle hinanden om vores artikler.
På trods af, at vi nu har modtaget undervisning i over fire måneder, står det stadig klart for os, at det er en yderst kompliceret konflikt vi har med at gøre, og at vi langt fra har fået al den viden vi har brug for. Men alt dette har blot givet os mere blod på tanden, og vi kan nu begynde at ane vores længe ventede rejse til Palæstina!