Så nærmer skoleåret sig sin afslutning og dermed siger vi også farvel til dette års Globale Teenagere!

Sikken en rejse – med undervisning, formidling, indsamling og selvfølgelig også den lange rejse til Palæstina og tilbage igen. Det har været fascinerende, overvældende, hårdt, sjovt, spændende, lærerrigt, alvorligt, ubeskriveligt og meget meget mere.

Lærerne takker, for at have fået lov til at være en del af det hele og har nydt det gode selskab – og glæder os til 34 nye globale chekker ind efter ferien.

De sidste kommentarer på dette års blog, overlader vi til de 24 globale og deres evaluering!

Hvordan har undervisningen fungeret?

Først og fremmest har det har været meget godt med forskellighed i undervisning, altså at vi både har foredrag, ser film, leget osv.

Undervisningen har inspireret os til at gøre en forskel og hjælpe andre i nød. Som global teenager har vi også udviklet os en hel del, både på det personlige plan og at arbejde sammen i et fællesskab. Global teenager har for os været en øjenåbner for verdens konflikter
 

Hvad har rejsen betydet?
For mange af de globale har selve rejsen været uforglemmelig, og flere ønsker at komme derned igen. Dog ikke som ”familie-ferie”, men med en organisation eller andet projekt, som gør at man bliver klogere på landet og konflikten, så vi kan få brugt den viden vi allerede har fra et års undervisning.

Hvad er dit bedste råd til de nye globale?

Nyd det så længe det varer, selvom det virker uoverskueligt i starten. Vær åben og hav et positiv sind og masser af gåpåmod. Overskrid grænser, for det gavner dig selv i sidste ende. Smil og vær glad, og vær dig selv.

Jeres sidste ord:

Vi har i løbet af året lært at tage ansvar både for os selv og andre. Vi har lært os selv at kende på en hel ny måde, og er blevet bedre til at få et fælleskab til at fungere. Samtidig har vi lært en hel masse om, hvad der sker i verden omkring os, vi er blevet meget mere åbne og nuancerede.

Vi har lært en masse, som vi kan tage med os i fremtiden. Det at være global, har givet os lyst til at engagere os i velgørenhed i fremtiden.

Onsdag d. 25 April

Kære læsere

Vi har brugt dagen i dag på at lægge sidste hånd på støttedagen der falder på fredag, hvor man blandt mange andre spændende præmier finder en halv pattegris. Nogen har klargjort banen der skal bruges til hønse-skidning, mens andre har fået styr på de sidste finesser omkring bingo banko, tombola og de forskellige boder.

Vi har i løbet af ugen brugt mange kræfter på at gøre reklame til støttedagen overfor de andre elever, det har ført til sange både til middagsmad og aftenandagter, oplæg til morgenandagter og nyhedsindslag.

Vi gik i dag fra timerne med en god fornemmelse i maven, da vi føler vi er ved at være klar til den foreliggende støttedag. Derfor håber vi også på at se mange af jer på fredag til en hyggelig dag med mange gode oplevelser

Skrevet af Mathias Klogborg og Jens Mejdahl

Lørdag d. 21. april 2012

Kære læsere…

Vi startede dagen ud med en god portion morgenmad kl. 08:30, for uden mad og drikke duer helten ikke. Undervisningen gik i gang kl. 09:00. I løbet af denne fantastiske dag, planlagde vi den snart kommende støttedag, i form af lækre sponser gaver, pølsehornsbagning og de forskellige aktiviteter til punkt og prikke, nogle lavede sågar også forberedelser til den kommende uge med Global andagter. Støttedagen er d. 27. april, hvor alle er hjertelig velkommende, unge som gamle. I løbet af denne pragtfulde dag, vil der være mulighed for at spille Bingo Banko, gætte på hønseskidning, tombola, foredrag om vores tur og lidt om konflikten, koncerter, boder, bilvask, snacks og aftensmad, overskuddet går direkte til Keep Hope Alive kampagnen i Palæstina.

Da klokken blev 15:00, klappede vi hinanden på skuldrene og tog på en velfortjent weekend.

Skrevet af Sara Damgaard og Cecilie Mikkelsen

Sponser gaver

Klargøring til hønseskidning

Der arbejdes på højtryk...

Onsdag d. 18.april 2012

I dag har vi fokuseret en hel del på støttedagen, som finder sted næste fredag, den 27.april. Nogle elever har redigeret i billeder fra turen, andre har skrevet manuskripter til oplæg, som vi skal fremvise for alle klasserne sidst på ugen og senere hen bruge til oplæg for lokale foreninger, nogle har lavet program til selve støttedagen og to drenge har været med Solveig i Holstebro for at skaffe sponsorgaver til støttedagen. Den sidste halve time brugte vi sammen på klassen, hvor vi samlede op på dagens gøremål og gennemførte en quiz omkring Palæstine/Israel konflikten. Alt i alt nogle dejlige timer med global holdet! :-)

Dagens kommentar..

Solvej! Hvor er vi i projektet:

"Vi er i formidlingsprocessen, hvor vi laver andagter her til skolen, som vi i øvrigt skal bruge hele næste uges andagter til. Udover mit område med andagterne arbejdes der med PR- arbejde, artikler og oplæg m.m."

Michelle! Hvad laver du Michelle?:

"Rebecca og jeg sidder og skriver oplæg, med en stor gruppe fra holdet. Oplægget er et værktøj, vi skal bruge når vi skal ud og holde foredrag for en masse mennesker."

Kirstine! Hvor høj er arbejdsmoralen?:

”Vi er faktisk seriøse". Der er rigeligt at tage fat i, så arbejdet er fordelt ud i mange gruppe, med henhold til de enkelte dage. Ingen kommentar følger, vi tolker det som en høj og dedikeret arbejdsmoral.

Katrine! Er man mere opsat med indsamling efter turen?:

"Nej, jeg tror, at vi er lige dedikerede med hensyn til indsamlingen. Dog føler jeg med min nyindsamlede viden, at jeg lettere kan arbejde, på grund af min nye viden og indtryk."

Lasse! Hvad sidder du og laver?:

"Jeg sidder og reflekterer over den film vi skal producere til en konkurrence, som bliver afholdt igennem Spar Bank, som udlover en præmie på 10.000 kr. for den bedste film/ projekt. Lige nu er vi desværre uden arbejde, da vi ikke har noget billedmateriale at arbejde med, dog arbejder vi med lyd materialet til filmen."

Jonas M! Hvor høj er din personlige motivation?:

"Ikke særlig høj, mest pga. mængden af arbejde (Jonas sidder også med filmproduktionen). Vi vidste dog godt på forhånd, at vi på dette tidspunkt måtte have tålmodighed med arbejdet. Men vi glæder os til, at se resultatet og mest af alt, mod vi vinder konkurrencen?"

Jonas Bengtson! Hvad går du rundt og foretager dig:

"Jeg arbejder på en rejsedagbog til Politikken, som skal indgå i deres rejsetillæg, som udkommer på en given tirsdag. Jeg prøver at skrive den med fokus på det sociale, og et let lag fagligt, som forhåbentlig er beskrivende nok for vores tur. Dog er det kun et udkast til videre arbejde."

Generelt:

Vi må konstatere, at dagens arbejde har været meget konfust, men på trods af en halv stresset adfærd fra nogle, er alle dedikerede og er generelt opsat på at afslutte dette års Global, med et brag af en indsamling og formidling.

Skrevet af
Camilla Helms og Jeppe Suusgaard

Indlæg i Kristeligt Dagblad

Har du ikke adgang til avisen, har du mulighed for at læse artiklen online. Den er i Kristelig Dagblad i dag, den 10. april, og vi håber, at vi i løbet af de kommende uge også vil dukke op i lokale dagblade, ugeposter og Politikens rejsetillæg.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/457760:Kirke---tro--Unge-planter-haab?article_page=2

Onsdag - På tur til Hebron

I dag, sidste dag i det palæstinensiske, har vi oplevet spændingerne i Hebron, hvor bosættere  og palæstinensere lever op og ned af hinanden hver eneste dag. Vi startede dagen ud med et foredrag om selve Hebron og undertrykkelsen af palæstinenserne i byen, hvorefter vi fik en rundtur i byen, hvor vi tydeligt mærkede det tæt på vores egen krop.

På et tidspunkt gik vi på en gade, som var opdelt i to af en 1 meter høj betonmur. På den ene side måtte der kun opholde sig bosættere og de palæstinensere, som bor på gaden, mens der på den anden side kun måtte være palæstinensere. Muren er opsat af en israelske hær, for at beskytte bosætterne, men ma kan spørge sige selv, hvilken effekt sådan en lille mur har.  Vi kunne tydeligt se forskellen på de to sider. På siden med bosættere var gaden bred og der kunne køre biler, hvorimod der på den palæstinensiske gade ikke var plads til biler og den var som et almindeligt fortov.

Efter turen til Hebron mødtes vi med JAI, som havde forberedt to oplæg, først med Kairos Document og derefter BDS. Kairos Document er en bevægelse, som udfra et kristent syn ser på konflikten. BDS står for Boycott Divestment Sanctions, som er en kampagne, som kæmper for boycott af israelske varer i hele verden. Ideen bag deres projekt er, at ramme Israel på pengepungen og kæmpe for palæstinensernes rettigheder uden vold.

Da Niklas Feldbak i dag har fødselsdag og Jens i morgen, blev det fejret med fødselsdagskage og sang på hotellets restaurant. Derefter kom de unge palæstinensere og nogle af danskerne tog med dem på café nær hotellet. Da de kom tilbage, sagde vi alle farvel til hinanden og så gik vi hver til sit. I nat 02.30 palæstinensisk tid kører vi fra hotellet og mod Tel Aviv, hvor vi rejser til Danmark tidligt om morgen.

Skrevet af Kirstine Landgrebe og Katrine Kristensen.

Den store blender

Endnu en spændende dag på turen har fået ben at gå på, og vores standpunkter i forhold til konflikten har været en tur i den store blender.

Dagen begyndte meget tidlig om morgen; mere præcis med morgenmad kl. 06:30. Grunden til denne tidlige start på dagen var, at vi skulle besøge Klippemoskeen – muslimernes hellige sted. For at komme til Jerusalem, skulle vi først igennem checkpointet mellem Betlehem og Jerusalem. Allerede her blev vores sans for retfærdighed udfordret, da vi som turister kunne benytte en speciel indgang kaldet ”tourist lane”, mens der ved siden af os stod palæstinensiske mænd klemt sammen, i noget der kunne minde om en kreaturgang. Her fik man en følelse af både at elske og hade sit rødbedefarvede pas, da dette var adgangskilden til overhalingsbanen ”tourist lane”.

Efter – alt for hurtigt – at være komme igennem checkpointet, kunne vi se frem til en plads i den meget lange kø til Klippemoskeen. Efter ca. en time var vi ved at nå indgangen, da vi fik at vide, at moskeen var blevet lukket pga. bøn. Men selvom vi måtte undvære Klippemoskeen, fik vi set Grædemuren, hvor drengene fik muligheden for at være jøde-look-a-like med kippaer. Derefter var det tid til guidet tur rundt i det gamle Jerusalem, hvor vores guide var en afrikansk-palæstinenser, som rigtig godt fortalte om, hvordan byen er delt ind i bl.a. en israelsk del og en palæstinensisk del. Kontrasterne mellem de to dele var speciel tydelig ved, at man kunne se det pæne miljø på den israelske side, og det snavsede miljø på den palæstinensiske side – på trods af at alle i Jerusalem; israeler og palæstinensere, betaler lige meget i skat.

Da vores guidede tur rundt i den flotte by var slut, fik vi mulighed for selv at rende rundt i byen i små tre timer, hvor vi frit kunne bruge af de lommepenge vi havde med.

Da vi mødtes igen, skulle vi hen og mødes med en dansk præst og den dansk jødiske rabbiner; Michael Melchior. Mødet med Melchior gjorde stort indtryk på mange, da det er første gang vi hører en troende israeler fortælle om deres synspunkter på konflikten. Vi elever fik stillet en masse spørgsmål, og selv efter mødet gik snakken stadig livlig, og vi diskuterede heftigt de kontraster og andre synsvinkler, han havde fremlagt. Det meste kunne vi nikke genkendende til, men i flere tilfælde var der også udsagn der virkelig var i modsætning til de indtryk vi havde tilegnet os gennem de sidste fem dage.

Efter aftensmad, som bestod af sandwich på gaden, mødte vi Signe, som arbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Israel/Palæstina. Hun fortalte om deres arbejde med at hjælpe fattige palæstinensere, og om hvordan det er at udføre et stykke arbejde, som f.eks. at lave en brønd, som derefter bliver ødelagt af bosættere. Hun fortalte også, at det nogle gange kan være svært at holde håbet i live og gejsten oppe, men det er også en del af arbejdet, så f.eks. de unge palæstinensere ikke mister håbet på freden mellem de to folk.

Det var i grove træk, det karakteristiske der har præget en dag, hvor vores grænser, standpunkter og holdninger har været i den store blender, og er blevet ændret, fornyet eller forandret.

Skrevet af Helle Yde og Jens Mejdahl.

D. 19. Marts 2012: Hej med jer, kære læsere!

D. 19. Marts 2012:

Hej med jer, kære læsere!

Endnu en dag i det hellige land er ved at være gået. Vi er alle sammen godt trætte efter en lang men god dag, der har været præget af noget fantastisk vejr.

I dag har vi været i Jericho det meste af dagen. Da Jericho ligger forholdsvis lavt i modsætning til bl.a. Beit Sahour, er der altid lidt varmere der, men det var ikke så slemt endda.

I Jericho så vi en teknisk skole for både drenge og piger. Skolen vi besøgte, drives af YMCA, og er på en måde ret speciel, da den tager imod unge fra fattige kår. Skolen er populær, blandt andet fordi de unge efter endt uddannelse er næsten sikre på at få et job. Vi fik en rundvisning på skolen, og så de mange forskellige værksteder. Der er mange ting at vælge imellem på skolen, for drengenes vedkommende kan man bl.a. vælge mellem tømrerlære, elektriker eller mekaniker, mens man som pige kan lære at bruge og reparere computere mm.

Vi så også en børnehave for de børn der bor i byens flygtningelejr. Børnehaven drives af YWCA.

Vi spiste frokost på et center der bl.a. hjælper kvinder til at få et job, men også hjælper dem generelt i dagligdagen. Centret drives også af YWCA. Efter et lille oplæg og efterfølgende frokost på centret, satte vi af sted mod Fristelsernes Bjerg, hvor vi kæmpede os mod det munkekloster der ligger et godt stykke oppe. En fantastisk udsigt mødte os, og var bestemt gåturen værd. Vi fik også lov til at besøge kirken, der finde som en del af klostret.

Efter flere timer i Jericho vendte vi igen næsen mod Beit Sahour, hvor der inden aftenens program var tid til en lille middagslur eller et brusebad for den sags skyld. Her til aften har vi så været til dansk-palæstinensisk kulturaften med sang, quiz og dans, og ikke mindst nydt dejlig mad på The Tent Restaurant med vores palæstinensiske venner.

Vi siger godnat herfra J

Hilsen Cecilie og Karoline.

Dag nummer 3 i Det hellige Land

Hej læsere – (speciel hilsen skal rettes til mødrene Bengtson og Willumsen)

Dagen i dag begyndte ud med morgenmad hos vores respektive plejefamilier, hvorefter der var afgang tilbage til hotellet inden en lang dag forude. Inden bussen igen forlod hotellet, var tiden inde til at finde arbejdstøjet frem, da vi skulle plante oliventræer hos en palæstinensisk bonde.

For inden vores besøg var en lignende norsk gruppe i Palæstina med samme formål som os. De oplevede en dag i marken at blive tilråbt af en israelsk bosætterkvinde, der bestemt ikke var positiv over deres hjælpsomhed. Vi var blevet informeret om dette, hvis tilfældet skulle være ude, så utrygge miner blev vasket væk.

Vi gik alle til opgaven med rask gåpåmod og vakte den så velkendte fællesskabsfølelse til live. Vores effektivitet resulterede i, at vi blev færdige før tid, og bonden var en glad mand. Inden vi nåede at færdiggøre arbejdet, dukkede der rent faktisk en bosætterkvinde op. Hun var fredelig og forsvandt hurtigt igen efter sin ankomst. Dog fik vi alle blodtrykket en smule op.

Efter frokost var destinationen Jerusalem. For at komme til Jerusalem, skal man igennem et checkpoint, og betingelserne var de samme for os. Vi kom smertefrit igennem, da vi som turister næsten kun modtager smil på vores vej.

I Jerusalem mødtes vi med israeleren, Micha. Micha er gammel soldat, født og opvokset i Jerusalem, så han har om nogen fingeren på pulsen, hvad angår stort og småt i konflikten. Sammen med ham var vi på tur rundt i Jerusalem, hvor Micha kunne fortælle og illustrere på bedste vis, hvordan konflikten påvirker særligt indbyggerne i Østjerusalem. Micha leverer levende billeder, er velformuleret og kan fange selv de trætteste elever tre timer rundt i Jerusalem.

Aftensmad fik vi på hotellet efterfulgt af en kort afrunding af dagen og dagens begivenheder. Alt i alt en rigtig dejlig dag.

Af Michelle W. og Jonas B.

Dag nummer 2 i Det hellige Land

Hej læsere!
I dag startede vi ud med at spise morgenmad på hotellet. Derefter tog vi ud på den lutherske skole i Beit Sahour hvor eleverne lige havde fået frikvarter og modtog os store smil. Vi blev samlet i en fælles sal sammen med vores palæstinensiske venner hvor vi på skift skulle fremvise noget fra vores land og kultur. Derefter blev vi delt op i to grupper hvor vi hver især blev vist rundt på skolen. Et af holdene var endda så heldige at børnene i den lutherske børnehave, som ligger det samme sted som skolen, sang arabiske børnesange for holdet.
På skolen var der nogle såkaldte ”workshops”, hvori man kunne lave en masse fine ting. Vi fik også mulighed for at købe nogle af de hjemmelavede souvenirs. Til slut kunne man vælge mellem at spille en volley eller fodboldkamp mod eleverne fra Palæstina. Her brillerede NNE selvfølgelig i begge spil!

Vores middagsmad spiste vi på en hyggelig falafelrestaurent i Betlehem 100 meter fra fødselskirken. Da vi havde nydt falaflerne og det meget andet tilbehør tog vi en tur i fødselskirken. Her var vi vidner til en græsk ortodoks gudstjeneste, hvorefter vi besøgte den ortodokse del af stalden som Kristus blev født i. Stalden er delt op i 3 dele til tre forskellige grene inden for den kristne tro. Henholdsvis den ortodokse, den katolske og den armenske.
Efter turen i grotten (da Kristus blev født havde man ikke stalde, men dyrene overnattede i grotter sammen med deres hyrder), blev vi kørt tilbage til hotellet for at pakke de sidste ting, så vi kunne være klar til at blive hentet af vores værtfamilie. Der var selvfølgelig forskel på hvor imødekommende de forskellige værter var, og ikke mindst på deres tale af engelsk. Men alle var generelt positive, da vi alle sammen mødtes senere på aftenen og hyggede os med sang, dans og pizza.

Af Lasse J. Koch og Mathias Klogborg

Fredag: 1. dag i Palæstina

Så skal jeg da lige love for, vi er kommet til Palæstina, og trods en lang, men vellykket rejse var vi alle friske og veloplagte fra morgen af. Da fik vi allerede indtryk af en helt anden madkultur, end vi kender fra Danmark.
Vi har mødt alle vores ”Palæstinensiske venner”, som vi skal tilbringe en del af tiden sammen med her i Palæstina, og som vi får rig mulighed for at lære at kende. For at komme ind under huden på hinanden, har vi haft nogle danske lege med som ”icebreakers”.
Sammen med vores nye venner har vi været på rundtur i Betlehem og nogle nærlæggende småbyer, hvor vi har set den overvældene mur, som adskiller Palæstina og Israel.  Overalt omkring Betlehem er der bosættelser og bosætter veje, som gør de umuligt for de palæstinensiske borgere at bevæge sig frit, hvorhen de har lyst. Issa (en af de besøgende, vi havde på NNE) fortalte i dag om, hvordan han ikke havde mulighed for at rejse til Jerusalem, som kun ligger er 9 km herfra. Men en by som København, mange tusinde kilometer herfra, er ikke noget problem.

Noget der gjorde stort indtryk på os alle sammen, var da vi var ude for at se en flygtninge lejr, hvor vi efterfølgende hørte nogle fortælle om livet dér. Vi hørte om en lille dreng der havde leget rundt på sin balkon sammen med sin fætter og var blevet skudt i maven, - og overlevet. Og til vores alle sammen overraskelse, var han sammen med os, og ville svare på vores spørgsmål, om hvordan det hele havde været. Det var en stærk oplevelse for os alle.
Nu er vi  trætte efter en spændende og underholdende dag. Og vi glæder os til en god nattesøvn.   

Anne Katrine Bech og Niklas Feldbak   

Tomorrow - Palestine here we come...!

Kære læsere

I dag har sommerfuglene for alvor givet sig til kende i maverne, for i morgen er dagen endelig kommet. Vi har fået lagt sidste hånd på vores præsentationer omkring Danmark og vores kultur, så nu er vi klar til at fortælle om, hvor et vidunderligt land vi befinder os i.

Vi fik de sidste detaljer omkring turen og hvad vi kunne forvente i diverse lufthavne, samt i Palæstina. Til sidst i timen fik vi udleveret arbejdshandsker til dagen, hvor vi skal plante oliventræer. I sammenhæng med dette, fik vi vendt og drejet situationen, omkring de nordmænd der, ligesom os var der, i en god sags tjeneste – dette kan læses mere om på dette link: http://www.tv2.no/nyheter/utenriks/her-blir-norske-elever-skjelt-ut-som-nazister-paa-vestbredden-3727428.html.

Nu er kufferterne pakket, og spændingen er høj hos alle firetyve elever samt de tre lærer. Så nu er vi alle klar til en oplevelsesrig og forventningsfuld rejse.

Skrevet af Camilla Smedsgaard og Sara Damgaard.

KUN 1 UGE - Palæstina her kommer vi!

Kære bloglæsere

Idag har vi:

• Lært om hvordan vi skal filme i Palæstina.
• Forberedt kulturaften i Palæstina, her kommer det til at handle om alt fra Dronning Margrethe til lakridser.
• Lavet præsentationer om NNE og Danmark.
• Planlagt icebreakers lege og sprøgsmål, så vi hurtigt kan komme i snak med alle palæstinenserne.
• Fundet aviser som vi kan skrive artikler til når vi kommer hjem.
• Forberedt ting i forbindelse med støttedag og indsamling.

Snart skal vi:

• Pakke sommertøj + solcreme, for vejret er skønt i Palæstina.
• Veksle penge.
• Sige farvel Nissum og hej Palæstina.

Fordi så skal vi:

• Rejse med tog til København.
• Blive gennemtjekket af masse vagter i diverse lufthavne.
• Flyve til Palæstina.

I Palæstina skal vi nemlig:

• Have det super sjovt, lærer en masse og få en oplevelse for livet.

Der er ikke så meget mere at sige end: VI GLÆDER OS!!! Nu er der kun en uge!!

Skrevet af: Thea Rønn og Camilla Helms

2 uger igen...

Kære flittige og dejlige læsere

I dag startede vi fra hvor vi sidst slap, med at fortælle om
hvad vi havde fundet ud af om hinanden. Der blev vekslet historier, delt minder
og stunder. Herefter informerede Solvej om proceduren for pakningen. Der blev
nøje gennemgået til mindste detalje om hvordan og således kufferten skulle
pakkes, til både ind - og udturen.

Som vi sad der i rundkredsen, og fik tilgivet alt den information,
spredte der sig en følelse af spænding og glæde, og det gik hurtigt op for os
at rejsen er lige om hjørnet.

VI SIDDER JO ALLE I PALÆSTINA OM UNDER 3 UGER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Efter mad var vi alle klar til et lille hyggeligt løb, inde i
salen. Løbet bestod af seks poster, hvor der på de enkelte poster var der en
del læsestof om Israel og Palæstina. Vi blev sat mere ind i de emner vi
allerede vidste en del om. Dagens højdepunkt var dog den dejlige lille
fremlæggelse, som Solvej havde forberedt til os, om det Palæstinensiske
madkultur.
Palæstina lagde for mere ind et halvt år siden fjernt og
ukendt, langt ude i den store verdenshorisont. Som vi har arbejdet med emnet
har denne horisont bevæget sig nærmere og blevet en realitet. Vi har alle
arbejdet hårdt og meget med dette emne, og vi har alle tilegnet os stor viden
om Palæstina, men vil den viden stemme overens med det Palæstina vi vil stå
ansigt til ansigt med. Måske vil vi møde Palæstina som det land vi havde læst
om i bøgerne, men måske hvis vi er heldige, et helt nyt og fantastisk land
under den arabiske sol.

Skrevet af Jonas MM og Charlotte Knudsen.

Mandag d. 20-2-2012

Kære blog-læsere

I dag har vi lært at bruge et nyt program der hedder Vuvox, det er et program, hvori du kan lave billedserier. Vi brugte dette program, til at lave en lille fremlæggelse, om forskellige begivenheder inden for de sidste 12 år. Vi fik 1 område i hver gruppe, som man skulle præsentere for hinanden, dog er der stadig plads til forbedringer :)

Derefter blev vi delt ind i grupper a 4-5 personer. Det gik ud på, at vi skulle præsentere os selv, for de andre der var i gruppen. Vi skulle lære mere om hinanden, da vi om 22 dage, sidder i en flyver på vej til Palæstina. Derfor er det vigtigt, at vi kender hinanden og tør at åbne op for hinanden, og det var dette, denne opgave gik ud på. Det foregik ved at vi alle havde forberedt 5-10 minutter om os selv, helst noget lidt dybere end hvilke valgfag man havde. Der blev lyttet til hinanden med stor interesse, samtidig var der en hyggelig stemning, med stearinlys og slikkepinde :)

Til sidst havde vi endnu en lille leg, som gik ud på, at man skulle finde ud af, hvor meget man egentlig ved, om konflikten, personerne og landet. Vidste man så noget, som de andre ikke kunne huske, skulle man formidle sin viden til de andre i gruppen.

22 dage tilbage :) Vi kan snart ikke vente mere, og ser alle frem til rejsen, og alle de forhåbentlig fede ting vi skal lave/opleve :)

Af Frederik Jepsen og Nicklas Kviesgaard

Blog indlæg d. 8/2 2012

Hej blog-læsere.

Idag har vi haft terpe-undervisning for sidste gang, da vi de næste undervisningstimer inden turen, skal bruges på at forberede vores rejse.

Vi har idag arbejdet med organisationen Hamas, som er udsprunget af Det Muslimske Broderskab.

Først havde PLO magten i Palæstina, men de fik så meget magt, at det israelske folk satte penge i et nyt parti kaldet Hamas, så PLO ville få modstand. Efterfølgende fik Hamas overtaget og påbegyndte deres ideologier og udrydde det israelske land. De vandt valget i 2006 med hele 56% af stemmerne. Selvom de gik ind for terrorhandlinger og opfordrede folket til at ofre sig for deres tro og blive martyrer (fx. selvmordterrorister, der springer sig selv i luften for troen.)

Men Hamas havde også gode sider. De oprettede fx. skoler, børnehaver, sygehuse og de var socialt aktive i hele samfundet.

Denne dag har bragt os mange informationer, som til tider var svære at finde hoved og hale i, men vi føler nu, at vi ved at nå målet og kan se en sammenhæng mellem alt det vi har fået fortalt.

5 uger til turen! FEDT!

Vi glæder os alle meget til at komme ned og opleve konflikten på nært hold. Og få bekræftet alt hvad vi har fået fortalt. Samt få nogle gode oplevelser med de palæstinensiske beboere.

Skrevet af Andreas og Jette

Kære bloglæsere!(:

Nu er vi der i vores Global forløb, hvor Palæstina står som det nye undervisningsemne. Undervisningen beskæftigede sig i dag primært med nyttig baggrundsviden om Palæstina, og nødvendige facts for vores forståelse af konflikten. Af sympati for bloglæserene, vil vi ikke gå i dybden med helt specifikke facts. I dag fik vi tilsendt et ark, med spørgsmål om landet Palæstina, og dets historie, svarene skulle vi finde på hjemmesider på nettet. Yderligere skulle vi på klassen besvare nogle spørgsmål, i forlængelse af en film vi så i sidste uge.
Den helt store øjenåbner, for os skrivere personligt var, at se grænseforflytningerne til Vestbredden. Kort sagt har israelerne på et ulovligt grundlag erobret palæstinensisk land, og bygget foran israelernes græner, hvilket forstørre deres eget land. Dette må sige sig at være en forfærdelig krænkelse af menneskerettigheder, da dette bliver gjort med vold og demonstration. Senere i undervisningsforløbet skulle vi se nogle youtube klip, der primært omhandlede krænkelser af en palæstinensisk dame, ved grænseovergangen. Her så man den palæstinensiske kvinde blive svinet til af en ortokost jødisk kvinde, som op til flere gange kaldte hende "schmula" hvilket på dansk betyder luder, hvor efter hun begyndte at spytte på den palæstinensiske dame. Dette blev overvåget af en israelsk soldat, som stod og så passivt til, da han netop ikke har rettigheder til at gå ind og stoppe sådanne småkonflikter, da han ikke er i stand til at påføre ortokokse jøder nogen form for skade, udfra givende omstændigheder.

Dette var bare lidt af den forfærdelige krænkelse, som vi prøver at begynde at forstå palæstinenserne dagligt bliver udsat for. Konfliktens uløselighed begynder for os alle sammen at virke svære og svære. Et spørgsmål på klassen lød "Det jeg tænker om konflikten er..." og de mest hyppige svar var "Den her konflikt er uløselig" og modsat "En problematisk konflikt, men dog stadig inspirerende at se mennesker, der tror så meget på deres sag."

Som en afslutning af dette blogindlæg vil vi lige minde jer læsere om at Januar ligger på sit sidste og der nu kun er 50 dage til afrejse og med det vil vi gerne sige tak fordi i vil læse med og vi håber i vil følge de kommende blogindslag også.

Med venlige hilsner Jeppe Suusgaard og Rebecca Green.(:

Onsdag d. 14. december (lidt forsinket på bloggen:)
Kære trofaste læsere
I dag startede vi ud med at sidde i en rundkreds hvor hver indsamlingsgruppe præsenterede deres forslag til indsamlingen. Så vi derved alle blev introduceret i hvor langt vi er. Hver gruppe havde tidligere på året fået til lektie at lave en projektpil, der viser i hvilken rækkefølge projektet skal foregå. Der var mange idéer til hvordan vi skal få samlet penge ind og vi brugte en del tid på at diskutere om og opponere på hinandens idéer, så vi til sidst vil få et resultat vi alle kan være yderst tilfredse med.
Som en lille breaker på vores flittige arbejde, havde vi i starten af anden time en samarbejdsøvelse der gik ud på at vi hver især fik et nummer vi skulle holde hemmeligt for de andre. Derefter fik vi alle bind for øjnene og skulle uden nogen form for kontakt med de andre stille os i nummereret rækkefølge, sådan at personen med nummer 1 stod forrest og personen med nummer 24 stod til sidst. Dette lykkede….næsten for os. ;) Dette var en meget god samarbejdsøvelse, da den fik meget godt frem hvad der er vigtigt i forhold til hinanden på et hold som vores, nemlig at have tillid, give plads og tro på hinanden.
Den sidste tid brugte vi igen i vores indsamlingsgrupper hvor vi skulle arbejde videre på vores projekter. Nogle brugte tid sammen med Solvej på at få fastlagt nogle datoer til vores arrangementer, mens andre forsøgte at få lavet noget reklame.
Til sidst fik vi hver et stykke papir hvorpå vi skulle skrive vores nuværende tanker om det at være Global Teenager, nogle af svarene lyder som nedstående: ”3 måneder! Det er ikke længe. Global er fortsat med gåpåmod og er fortsat inspireret, det er super fedt!” ”Jeg tænker på hvordan det næste forløb skal foregå. Vi er alle blevet lidt klogere på hvad de forskellige grupper skal lave og hvordan fremtidens kalender ser ud.” ”Jeg tænker stadig på hvordan vi nogensinde skal få samlet så mange penge ind” ”Neeej, hvor er det fedt at være GT’er!”
Det har alt i alt været en meget afslappende, men dejlig dag. S
Skrevet af: Thea Rønn & Rebecca Green. J

Onsdag d. 18. januar 2012

Onsdag den 18. januar, 2012

Kære læsere…

I dag har vi blevet belært med det yderste kontroversiel emne, besætter eller bosætter. Lige siden at Israel udråbte sig selv til en selvstændig stat tilbage i 1948, har nogle af de ekstreme ortodokse jøder ment, at de har en guddommelig ret til de Palæstinensiske områder. Da de ekstreme ortodokse jøder har sådan en holdning, forligger det sig også naturligt at der opstår negative konfrontationer mellem jøder og Palæstinenser dagligt. Vi fik set en film i dag som handlede om dette emne, den hed ”besætter eller bosætter”. I filmen blev der sat fokus på Israelernes syn på de bosættelser, der skyder frem overalt på den forkerte side af den Israelske og Palæstinensiske grænse. Vi så hvordan bosættelserne blev strategisk placeret på en høj så de kunne bygge mellem højene, og på den måde ”grave” sig dybere ind på det Palæstinensiske territorium. Under filmen kunne vi nyde den forfriskende smag af myntelemonade, som Solvej selv havde lavet og medbragt hjemmefra. Myntelemonaden var med til, først og fremmes at holde os vågne, da der ikke var sparet på sukkeret, men nok også for at minde os om hvilke spændende indtryk og oplevelser der ligger og venter på os i Palæstina.

Som sagt mener de ekstreme ortodokse at de har ret til de Palæstinensiske områder, da de påstår at det står i toraen at de har ret til disse områder. De kalder sig selv for bosætter. En bosætter, er en person der vælger at slå sig ned på et stykke jord, som den pågældende person er blevet givet, eller som personen har tilegnet sig på retfærdigvis. De ortodokse jøder der har slået sig ned på Palæstinensiske områder ser ikke dem selv som besættere, men som bosætter på de områder, de mener, der har været deres i tusinde år. Det er næsten umuligt at løse en konflikt som denne, når de lader tro spille en så massiv rolle i det politiske spil.

Vi er alle begyndt at undre os over, hvorfor det er at Israel isolerer og undertrykker det Palæstinensiske befolkning, når de selv under anden verdenskrig oplevede det selv samme på egne kroppe og sjæle. Det er meget ironisk taget i betragtning, at vi siden anden verdenskrigs slutning er gået meget op i at understreje jødernes forfærdelige forhold under krigen, men på ingen måde har formået at løse et problem der har været verdens knudepunkt i mere end fire årtier.

Skrevet af: Camilla og Jonas

Onsdag d. 4 januar 2012.

Kære læsere!

I dag var første gang vi modtog undervisning efter en velfortjent ferie. Hovederne havde været koblet fra i et godt stykke tid, så det var tiltrængt med en masse ny viden og noget god undervisning i Global Teenager. Hovedemnet i dag var Israels historie, og allerede fra timens start, blev vi bombarderet med viden, i form af et Powerpointshow om Israel. Vi hørte på ny om alle krigene Israel har deltaget i, og hvordan de opnåede at få oprettet deres egen stat. Vi så også en kort film som Israel selv havde lavet, hvori de beskrev hvordan Israel i dag er, dog uden at sætte fokus på konflikten. Der blev lagt meget vægt på hvad Israel er gode til. Bla. blev det nævnt, at 93 % af Israels befolkning benytter sig af solenergi, og at Israel er verdens mest førende land inden for medicinteknologier.
Derudover så vi også en film om nogle unge studerende i Israel, om hvordan deres samfund er bygget op, og at det faktisk ikke kun er palæstinenserne, som lider under denne konflikt. For nogle år siden var det meget udbredt blandt palæstinensere at bruge selvmordsbomber på svært befolkede steder, som busser eller indkøbsmarkeder. Mange Israelere følte sig meget utrygge ved at befærde sig i meget befolkede områder, da de ikke kunne vide om en af de mange folk gik rundt med en bombe på kroppen. Det skabte en stor mistillid blandt folk på gaden. Nu er Israel heldigvis ikke så meget ramt af terror længere.
Til slut i timen blev vi delt ind i tre forskellige grupper, og hver gruppe fik uddelt en artikel som de skulle læse grundigt. Derefter blev vi delt op i endnu mindre grupper, med en fra hver af de tre foregående, så alle de nye grupper hver i sær havde læst en af de tre forskellige artikler. Så skulle vi kort fortælle hinanden om vores artikler.

En af artiklerne handlede blandt andet om nogle unge studerende i Israel, som følte sig snydt af regeringen. Regeringen havde givet 200 millioner af landets budget til de ortodokse jøder. De studerende fandt dette meget uretfærdigt, da de fleste ortodokse jøder bliver fritaget fra værnepligt på grund af deres tro, og fordi deres arbejde er at studere deres bibel, Toraen. De betaler ikke skat, og yder ingenting for staten. Arbejdsløsheden for de ortodokse jøder ligger på 50 %, hvilket gør dem til den mindst producerende befolkningsgruppe i Israel.
På trods af, at vi nu har modtaget undervisning i over fire måneder, står det stadig klart for os, at det er en yderst kompliceret konflikt vi har med at gøre, og at vi langt fra har fået al den viden vi har brug for. Men alt dette har blot givet os mere blod på tanden, og vi kan nu begynde at ane vores længe ventede rejse til Palæstina!

Af Anne-Kathrine Bech og Mathias Klogborg