Kære bloglæsere!(:

Nu er vi der i vores Global forløb, hvor Palæstina står som det nye undervisningsemne. Undervisningen beskæftigede sig i dag primært med nyttig baggrundsviden om Palæstina, og nødvendige facts for vores forståelse af konflikten. Af sympati for bloglæserene, vil vi ikke gå i dybden med helt specifikke facts. I dag fik vi tilsendt et ark, med spørgsmål om landet Palæstina, og dets historie, svarene skulle vi finde på hjemmesider på nettet. Yderligere skulle vi på klassen besvare nogle spørgsmål, i forlængelse af en film vi så i sidste uge.
Den helt store øjenåbner, for os skrivere personligt var, at se grænseforflytningerne til Vestbredden. Kort sagt har israelerne på et ulovligt grundlag erobret palæstinensisk land, og bygget foran israelernes græner, hvilket forstørre deres eget land. Dette må sige sig at være en forfærdelig krænkelse af menneskerettigheder, da dette bliver gjort med vold og demonstration. Senere i undervisningsforløbet skulle vi se nogle youtube klip, der primært omhandlede krænkelser af en palæstinensisk dame, ved grænseovergangen. Her så man den palæstinensiske kvinde blive svinet til af en ortokost jødisk kvinde, som op til flere gange kaldte hende "schmula" hvilket på dansk betyder luder, hvor efter hun begyndte at spytte på den palæstinensiske dame. Dette blev overvåget af en israelsk soldat, som stod og så passivt til, da han netop ikke har rettigheder til at gå ind og stoppe sådanne småkonflikter, da han ikke er i stand til at påføre ortokokse jøder nogen form for skade, udfra givende omstændigheder.

Dette var bare lidt af den forfærdelige krænkelse, som vi prøver at begynde at forstå palæstinenserne dagligt bliver udsat for. Konfliktens uløselighed begynder for os alle sammen at virke svære og svære. Et spørgsmål på klassen lød "Det jeg tænker om konflikten er..." og de mest hyppige svar var "Den her konflikt er uløselig" og modsat "En problematisk konflikt, men dog stadig inspirerende at se mennesker, der tror så meget på deres sag."

Som en afslutning af dette blogindlæg vil vi lige minde jer læsere om at Januar ligger på sit sidste og der nu kun er 50 dage til afrejse og med det vil vi gerne sige tak fordi i vil læse med og vi håber i vil følge de kommende blogindslag også.

Med venlige hilsner Jeppe Suusgaard og Rebecca Green.(: