Kære bloglæsere!(:

Nu er vi der i vores Global forløb, hvor Palæstina står som det nye undervisningsemne. Undervisningen beskæftigede sig i dag primært med nyttig baggrundsviden om Palæstina, og nødvendige facts for vores forståelse af konflikten. Af sympati for bloglæserene, vil vi ikke gå i dybden med helt specifikke facts. I dag fik vi tilsendt et ark, med spørgsmål om landet Palæstina, og dets historie, svarene skulle vi finde på hjemmesider på nettet. Yderligere skulle vi på klassen besvare nogle spørgsmål, i forlængelse af en film vi så i sidste uge.
Den helt store øjenåbner, for os skrivere personligt var, at se grænseforflytningerne til Vestbredden. Kort sagt har israelerne på et ulovligt grundlag erobret palæstinensisk land, og bygget foran israelernes græner, hvilket forstørre deres eget land. Dette må sige sig at være en forfærdelig krænkelse af menneskerettigheder, da dette bliver gjort med vold og demonstration. Senere i undervisningsforløbet skulle vi se nogle youtube klip, der primært omhandlede krænkelser af en palæstinensisk dame, ved grænseovergangen. Her så man den palæstinensiske kvinde blive svinet til af en ortokost jødisk kvinde, som op til flere gange kaldte hende "schmula" hvilket på dansk betyder luder, hvor efter hun begyndte at spytte på den palæstinensiske dame. Dette blev overvåget af en israelsk soldat, som stod og så passivt til, da han netop ikke har rettigheder til at gå ind og stoppe sådanne småkonflikter, da han ikke er i stand til at påføre ortokokse jøder nogen form for skade, udfra givende omstændigheder.

Dette var bare lidt af den forfærdelige krænkelse, som vi prøver at begynde at forstå palæstinenserne dagligt bliver udsat for. Konfliktens uløselighed begynder for os alle sammen at virke svære og svære. Et spørgsmål på klassen lød "Det jeg tænker om konflikten er..." og de mest hyppige svar var "Den her konflikt er uløselig" og modsat "En problematisk konflikt, men dog stadig inspirerende at se mennesker, der tror så meget på deres sag."

Som en afslutning af dette blogindlæg vil vi lige minde jer læsere om at Januar ligger på sit sidste og der nu kun er 50 dage til afrejse og med det vil vi gerne sige tak fordi i vil læse med og vi håber i vil følge de kommende blogindslag også.

Med venlige hilsner Jeppe Suusgaard og Rebecca Green.(:

Onsdag d. 14. december (lidt forsinket på bloggen:)
Kære trofaste læsere
I dag startede vi ud med at sidde i en rundkreds hvor hver indsamlingsgruppe præsenterede deres forslag til indsamlingen. Så vi derved alle blev introduceret i hvor langt vi er. Hver gruppe havde tidligere på året fået til lektie at lave en projektpil, der viser i hvilken rækkefølge projektet skal foregå. Der var mange idéer til hvordan vi skal få samlet penge ind og vi brugte en del tid på at diskutere om og opponere på hinandens idéer, så vi til sidst vil få et resultat vi alle kan være yderst tilfredse med.
Som en lille breaker på vores flittige arbejde, havde vi i starten af anden time en samarbejdsøvelse der gik ud på at vi hver især fik et nummer vi skulle holde hemmeligt for de andre. Derefter fik vi alle bind for øjnene og skulle uden nogen form for kontakt med de andre stille os i nummereret rækkefølge, sådan at personen med nummer 1 stod forrest og personen med nummer 24 stod til sidst. Dette lykkede….næsten for os. ;) Dette var en meget god samarbejdsøvelse, da den fik meget godt frem hvad der er vigtigt i forhold til hinanden på et hold som vores, nemlig at have tillid, give plads og tro på hinanden.
Den sidste tid brugte vi igen i vores indsamlingsgrupper hvor vi skulle arbejde videre på vores projekter. Nogle brugte tid sammen med Solvej på at få fastlagt nogle datoer til vores arrangementer, mens andre forsøgte at få lavet noget reklame.
Til sidst fik vi hver et stykke papir hvorpå vi skulle skrive vores nuværende tanker om det at være Global Teenager, nogle af svarene lyder som nedstående: ”3 måneder! Det er ikke længe. Global er fortsat med gåpåmod og er fortsat inspireret, det er super fedt!” ”Jeg tænker på hvordan det næste forløb skal foregå. Vi er alle blevet lidt klogere på hvad de forskellige grupper skal lave og hvordan fremtidens kalender ser ud.” ”Jeg tænker stadig på hvordan vi nogensinde skal få samlet så mange penge ind” ”Neeej, hvor er det fedt at være GT’er!”
Det har alt i alt været en meget afslappende, men dejlig dag. S
Skrevet af: Thea Rønn & Rebecca Green. J

Onsdag d. 18. januar 2012

Onsdag den 18. januar, 2012

Kære læsere…

I dag har vi blevet belært med det yderste kontroversiel emne, besætter eller bosætter. Lige siden at Israel udråbte sig selv til en selvstændig stat tilbage i 1948, har nogle af de ekstreme ortodokse jøder ment, at de har en guddommelig ret til de Palæstinensiske områder. Da de ekstreme ortodokse jøder har sådan en holdning, forligger det sig også naturligt at der opstår negative konfrontationer mellem jøder og Palæstinenser dagligt. Vi fik set en film i dag som handlede om dette emne, den hed ”besætter eller bosætter”. I filmen blev der sat fokus på Israelernes syn på de bosættelser, der skyder frem overalt på den forkerte side af den Israelske og Palæstinensiske grænse. Vi så hvordan bosættelserne blev strategisk placeret på en høj så de kunne bygge mellem højene, og på den måde ”grave” sig dybere ind på det Palæstinensiske territorium. Under filmen kunne vi nyde den forfriskende smag af myntelemonade, som Solvej selv havde lavet og medbragt hjemmefra. Myntelemonaden var med til, først og fremmes at holde os vågne, da der ikke var sparet på sukkeret, men nok også for at minde os om hvilke spændende indtryk og oplevelser der ligger og venter på os i Palæstina.

Som sagt mener de ekstreme ortodokse at de har ret til de Palæstinensiske områder, da de påstår at det står i toraen at de har ret til disse områder. De kalder sig selv for bosætter. En bosætter, er en person der vælger at slå sig ned på et stykke jord, som den pågældende person er blevet givet, eller som personen har tilegnet sig på retfærdigvis. De ortodokse jøder der har slået sig ned på Palæstinensiske områder ser ikke dem selv som besættere, men som bosætter på de områder, de mener, der har været deres i tusinde år. Det er næsten umuligt at løse en konflikt som denne, når de lader tro spille en så massiv rolle i det politiske spil.

Vi er alle begyndt at undre os over, hvorfor det er at Israel isolerer og undertrykker det Palæstinensiske befolkning, når de selv under anden verdenskrig oplevede det selv samme på egne kroppe og sjæle. Det er meget ironisk taget i betragtning, at vi siden anden verdenskrigs slutning er gået meget op i at understreje jødernes forfærdelige forhold under krigen, men på ingen måde har formået at løse et problem der har været verdens knudepunkt i mere end fire årtier.

Skrevet af: Camilla og Jonas

Onsdag d. 4 januar 2012.

Kære læsere!

I dag var første gang vi modtog undervisning efter en velfortjent ferie. Hovederne havde været koblet fra i et godt stykke tid, så det var tiltrængt med en masse ny viden og noget god undervisning i Global Teenager. Hovedemnet i dag var Israels historie, og allerede fra timens start, blev vi bombarderet med viden, i form af et Powerpointshow om Israel. Vi hørte på ny om alle krigene Israel har deltaget i, og hvordan de opnåede at få oprettet deres egen stat. Vi så også en kort film som Israel selv havde lavet, hvori de beskrev hvordan Israel i dag er, dog uden at sætte fokus på konflikten. Der blev lagt meget vægt på hvad Israel er gode til. Bla. blev det nævnt, at 93 % af Israels befolkning benytter sig af solenergi, og at Israel er verdens mest førende land inden for medicinteknologier.
Derudover så vi også en film om nogle unge studerende i Israel, om hvordan deres samfund er bygget op, og at det faktisk ikke kun er palæstinenserne, som lider under denne konflikt. For nogle år siden var det meget udbredt blandt palæstinensere at bruge selvmordsbomber på svært befolkede steder, som busser eller indkøbsmarkeder. Mange Israelere følte sig meget utrygge ved at befærde sig i meget befolkede områder, da de ikke kunne vide om en af de mange folk gik rundt med en bombe på kroppen. Det skabte en stor mistillid blandt folk på gaden. Nu er Israel heldigvis ikke så meget ramt af terror længere.
Til slut i timen blev vi delt ind i tre forskellige grupper, og hver gruppe fik uddelt en artikel som de skulle læse grundigt. Derefter blev vi delt op i endnu mindre grupper, med en fra hver af de tre foregående, så alle de nye grupper hver i sær havde læst en af de tre forskellige artikler. Så skulle vi kort fortælle hinanden om vores artikler.

En af artiklerne handlede blandt andet om nogle unge studerende i Israel, som følte sig snydt af regeringen. Regeringen havde givet 200 millioner af landets budget til de ortodokse jøder. De studerende fandt dette meget uretfærdigt, da de fleste ortodokse jøder bliver fritaget fra værnepligt på grund af deres tro, og fordi deres arbejde er at studere deres bibel, Toraen. De betaler ikke skat, og yder ingenting for staten. Arbejdsløsheden for de ortodokse jøder ligger på 50 %, hvilket gør dem til den mindst producerende befolkningsgruppe i Israel.
På trods af, at vi nu har modtaget undervisning i over fire måneder, står det stadig klart for os, at det er en yderst kompliceret konflikt vi har med at gøre, og at vi langt fra har fået al den viden vi har brug for. Men alt dette har blot givet os mere blod på tanden, og vi kan nu begynde at ane vores længe ventede rejse til Palæstina!

Af Anne-Kathrine Bech og Mathias Klogborg