I dag er vi igen blevet bombet med viden. Vi har i dag haft kristendommen i centrum, og vi tror alle var lige overrasket over, at finde ud af hvor mange forskellige kirker der er inde for den kristne tro.
Solvej(vores kære lærer) startede med at holde et lille oplæg omkring kristendommen, som blev efterfulgt af nogle selvstændige opgaver, hvor vi skulle læse lidt om alle disse forskellige kirker, og folks meninger om kristendommen. Vi er da blevet en smule klogere på det, selvom det er meget uoverskueligt og forvirrende.
Da vi var kommet igennem opgaverne stod den på samarbejdsøvelse. Dagens øvelse gik ud på at vi skulle tælle til 23, alle skulle sige et tal, men der var ingen bestemt rækkefølge. Her gjaldt det ligesom om at fornemme, hvornår det passede ind at man skulle noget, og samtidig gjaldt det om at give plads til hinanden. Vi klarede rimelig hurtigt opgaven, og Solvej var stolt, da sidste års hold aldrig fik løst denne opgave.
Efter samarbejdsøvelsen var vi klar til at få noget mere viden. Så vi skulle høre 2 små oplæg, som handlede om kristen zionisme og befrielsesteologi. Her gik det for alvor op for os, hvordan det virkeligt er svært at få løst denne konflikt. Vi fandt ud af hvordan palæstinenserne virkelig også må føle sig presset, da de både har de politiske og religionsmæssige forhold imod sig.
Efter alt dette var det blevet tid til at vi individuelt skulle lave en evalueringen for, hvordan det har været at have Global indtil nu. For selvom det kan være svært at forstå, er vi allerede 1/3 inde i undervisningens forløb, og der er nu kun 4 måneder til vi sidder i Palæstina, og vi glæder os!


