Global Teenager

Global Teenager
Endelig på vej...

onsdag den 28. september 2011

Onsdag d. 28 september

Kære trofaste læsere,
Dagen i dag har primært været præget af krig. Vi har arbejdet med Israel og Palæstina fra 1948 og til dags dato, en periode der hovedsageligt har været præget af krig, konflikt og utryghed. Vi fik alle udleveret en række spørgsmål hvor dertilhørende svar forhåbentligt skulle kunne skabe grobund for bedre forståelse af hele historien bag. En række spørgsmål der bl.a. gik ind og berørte emner som oprettelsen af staten Israel og fredsforhandlingerne, der har været gennem tiden. Eller mangel på samme.
I dag har vi desuden haft besøg af en lærer fra en midtsjællandsk efterskole. Grunden til hendes besøg er, at de på hendes skole overvejer at starte et rejseprojekt alá vores Palæstina-projekt. Vi håber på at vi har inspireret hende :-)

Landet ligger således, at vi i næste uge for fornemt besøg af to palæstinensiske unge og en voksen mand ved navn Ibrahim. På holdet glæder alle sig til at møde dem, for at få mulighed for at kunne snakke med dem om alt mellem himmel og jord og ikke mindst at vise dem frem på en efterskole i vores lille land. Én ting er at høre og blive informeret om et land og dets historie, en anden ting er at møde indbyggere, der hele deres liv har boet i dette land, og ikke kender til andet - det bliver fantastisk.
Derfor fik alle til slut i timen mulighed for at komme med deres ideer til relevante spørgsmål vi kan stille vores gæster. Der var generel enighed om lysten til at lære mere om deres hverdag, hvordan konflikten påvirker deres liv på det daglige basis.

Af: Karoline Bang Gramstrup & Jonas Bengtson.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.