Onsdag d. 18. januar 2012

Onsdag den 18. januar, 2012

Kære læsere…

I dag har vi blevet belært med det yderste kontroversiel emne, besætter eller bosætter. Lige siden at Israel udråbte sig selv til en selvstændig stat tilbage i 1948, har nogle af de ekstreme ortodokse jøder ment, at de har en guddommelig ret til de Palæstinensiske områder. Da de ekstreme ortodokse jøder har sådan en holdning, forligger det sig også naturligt at der opstår negative konfrontationer mellem jøder og Palæstinenser dagligt. Vi fik set en film i dag som handlede om dette emne, den hed ”besætter eller bosætter”. I filmen blev der sat fokus på Israelernes syn på de bosættelser, der skyder frem overalt på den forkerte side af den Israelske og Palæstinensiske grænse. Vi så hvordan bosættelserne blev strategisk placeret på en høj så de kunne bygge mellem højene, og på den måde ”grave” sig dybere ind på det Palæstinensiske territorium. Under filmen kunne vi nyde den forfriskende smag af myntelemonade, som Solvej selv havde lavet og medbragt hjemmefra. Myntelemonaden var med til, først og fremmes at holde os vågne, da der ikke var sparet på sukkeret, men nok også for at minde os om hvilke spændende indtryk og oplevelser der ligger og venter på os i Palæstina.

Som sagt mener de ekstreme ortodokse at de har ret til de Palæstinensiske områder, da de påstår at det står i toraen at de har ret til disse områder. De kalder sig selv for bosætter. En bosætter, er en person der vælger at slå sig ned på et stykke jord, som den pågældende person er blevet givet, eller som personen har tilegnet sig på retfærdigvis. De ortodokse jøder der har slået sig ned på Palæstinensiske områder ser ikke dem selv som besættere, men som bosætter på de områder, de mener, der har været deres i tusinde år. Det er næsten umuligt at løse en konflikt som denne, når de lader tro spille en så massiv rolle i det politiske spil.

Vi er alle begyndt at undre os over, hvorfor det er at Israel isolerer og undertrykker det Palæstinensiske befolkning, når de selv under anden verdenskrig oplevede det selv samme på egne kroppe og sjæle. Det er meget ironisk taget i betragtning, at vi siden anden verdenskrigs slutning er gået meget op i at understreje jødernes forfærdelige forhold under krigen, men på ingen måde har formået at løse et problem der har været verdens knudepunkt i mere end fire årtier.

Skrevet af: Camilla og Jonas