Den store blender

Endnu en spændende dag på turen har fået ben at gå på, og vores standpunkter i forhold til konflikten har været en tur i den store blender.

Dagen begyndte meget tidlig om morgen; mere præcis med morgenmad kl. 06:30. Grunden til denne tidlige start på dagen var, at vi skulle besøge Klippemoskeen – muslimernes hellige sted. For at komme til Jerusalem, skulle vi først igennem checkpointet mellem Betlehem og Jerusalem. Allerede her blev vores sans for retfærdighed udfordret, da vi som turister kunne benytte en speciel indgang kaldet ”tourist lane”, mens der ved siden af os stod palæstinensiske mænd klemt sammen, i noget der kunne minde om en kreaturgang. Her fik man en følelse af både at elske og hade sit rødbedefarvede pas, da dette var adgangskilden til overhalingsbanen ”tourist lane”.

Efter – alt for hurtigt – at være komme igennem checkpointet, kunne vi se frem til en plads i den meget lange kø til Klippemoskeen. Efter ca. en time var vi ved at nå indgangen, da vi fik at vide, at moskeen var blevet lukket pga. bøn. Men selvom vi måtte undvære Klippemoskeen, fik vi set Grædemuren, hvor drengene fik muligheden for at være jøde-look-a-like med kippaer. Derefter var det tid til guidet tur rundt i det gamle Jerusalem, hvor vores guide var en afrikansk-palæstinenser, som rigtig godt fortalte om, hvordan byen er delt ind i bl.a. en israelsk del og en palæstinensisk del. Kontrasterne mellem de to dele var speciel tydelig ved, at man kunne se det pæne miljø på den israelske side, og det snavsede miljø på den palæstinensiske side – på trods af at alle i Jerusalem; israeler og palæstinensere, betaler lige meget i skat.

Da vores guidede tur rundt i den flotte by var slut, fik vi mulighed for selv at rende rundt i byen i små tre timer, hvor vi frit kunne bruge af de lommepenge vi havde med.

Da vi mødtes igen, skulle vi hen og mødes med en dansk præst og den dansk jødiske rabbiner; Michael Melchior. Mødet med Melchior gjorde stort indtryk på mange, da det er første gang vi hører en troende israeler fortælle om deres synspunkter på konflikten. Vi elever fik stillet en masse spørgsmål, og selv efter mødet gik snakken stadig livlig, og vi diskuterede heftigt de kontraster og andre synsvinkler, han havde fremlagt. Det meste kunne vi nikke genkendende til, men i flere tilfælde var der også udsagn der virkelig var i modsætning til de indtryk vi havde tilegnet os gennem de sidste fem dage.

Efter aftensmad, som bestod af sandwich på gaden, mødte vi Signe, som arbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Israel/Palæstina. Hun fortalte om deres arbejde med at hjælpe fattige palæstinensere, og om hvordan det er at udføre et stykke arbejde, som f.eks. at lave en brønd, som derefter bliver ødelagt af bosættere. Hun fortalte også, at det nogle gange kan være svært at holde håbet i live og gejsten oppe, men det er også en del af arbejdet, så f.eks. de unge palæstinensere ikke mister håbet på freden mellem de to folk.

Det var i grove træk, det karakteristiske der har præget en dag, hvor vores grænser, standpunkter og holdninger har været i den store blender, og er blevet ændret, fornyet eller forandret.

Skrevet af Helle Yde og Jens Mejdahl.