Global Teenager

Global Teenager
Endelig på vej...

onsdag den 29. februar 2012

2 uger igen...

Kære flittige og dejlige læsere

I dag startede vi fra hvor vi sidst slap, med at fortælle om
hvad vi havde fundet ud af om hinanden. Der blev vekslet historier, delt minder
og stunder. Herefter informerede Solvej om proceduren for pakningen. Der blev
nøje gennemgået til mindste detalje om hvordan og således kufferten skulle
pakkes, til både ind - og udturen.

Som vi sad der i rundkredsen, og fik tilgivet alt den information,
spredte der sig en følelse af spænding og glæde, og det gik hurtigt op for os
at rejsen er lige om hjørnet.

VI SIDDER JO ALLE I PALÆSTINA OM UNDER 3 UGER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Efter mad var vi alle klar til et lille hyggeligt løb, inde i
salen. Løbet bestod af seks poster, hvor der på de enkelte poster var der en
del læsestof om Israel og Palæstina. Vi blev sat mere ind i de emner vi
allerede vidste en del om. Dagens højdepunkt var dog den dejlige lille
fremlæggelse, som Solvej havde forberedt til os, om det Palæstinensiske
madkultur.
Palæstina lagde for mere ind et halvt år siden fjernt og
ukendt, langt ude i den store verdenshorisont. Som vi har arbejdet med emnet
har denne horisont bevæget sig nærmere og blevet en realitet. Vi har alle
arbejdet hårdt og meget med dette emne, og vi har alle tilegnet os stor viden
om Palæstina, men vil den viden stemme overens med det Palæstina vi vil stå
ansigt til ansigt med. Måske vil vi møde Palæstina som det land vi havde læst
om i bøgerne, men måske hvis vi er heldige, et helt nyt og fantastisk land
under den arabiske sol.

Skrevet af Jonas MM og Charlotte Knudsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.